Taurus

Taurus er, af DKE/Mainland, hyret som ejendomsadministrator. Det er derfor også herigennem den primære kontakt foregår. Beboerrepræsentationen holder årligt et vedligeholdelses- og budgetmøde med Taurus.

Læs mere om Taurus på: taurus.dk

DKE og Mainland

De Københavnske Ejendomsselskaber (DKE) er hyret af Mainland til at stå for ejendomsadministration og -udvikling. DKE er et organ vi som beboerrepræsentation sjældent har kontakt med og som virker noget fjernt fra det daglige liv på Blegkilde Allé. Beboerrepræsentationen kender dem bedst som værende familiens “overhoved” der begrænser og ændrer Taurus’ beslutninger og beslutningsmyndighed. Beboerrepræsentationen er så småt begyndt at få kontakt med DKE – forhåbentligt er godt tegn.

Mainland/Bolig Danmark 2012 er ejere af bl.a. Blegkilde Allé 10 – 41. Mainland består af en række investorer som i 2012 opkøbte Mainland-porteføljen fra den kuldsejlede Essex-koncern. En artikel fra finanswatch.dk der beskriver førnævnte opkøb findes her. For beboerrepræsentationen er Mainland/Bolig Danmark et meget fjernt familiemedlem. Beboerrepræsentationen har aldrig haft kontakt til koncernen og får det nok heller ikke.

Både Mainland, Bolig Danmark 2012 og DKE har adresse på Danalien 2, 9000 Aalborg (ved siden af Rema 1000).

Trine Sandgrav
Ejendommens administrator
Tlf. 86767828
tsa@taurus.dk
Træffetid:
Mandag til torsdag: kl. 09.00-15.00
Fredag: kl. 09.00-14.00