Hvad har Beboerrepræsentationen nu sagt ja til?

Forleden fik alle, der har været involveret i huslejesagen siden 2016, brev fra Taurus om seneste huslejestigning med tilbagevirkende virkning fra 2018. En stigning som vi i Beboerrepræsentationen godkendt. Baggrunden for vores godkendelse vil jeg gerne redegøre for.

Bemærk, at vi med godkendelsen ikke tager nogen klageret fra jer. Hvis I ikke forstår hvad vi har gjort, eller har overset noget, står det stadig hver enkelt frit for at anlægge sag i Huslejenævnet. Men for Beboerrepræsentationen er den kollektive sag afsluttet.

Men her en opsummering af sagens resultat.

Taurus vandt den første og største sag, men under indtryk af udlejningssituationen, tilkendegav udlejer, at det vundne ville ikke blive efteropkrævet. Formuleret sådan, at lejestigningen bliver frafaldet for den periode, hvor sagen har ligget i Huslejenævnet, Boligretten, og så i Huslejenævn igen og nu med udsigt til en ny ”rundtur”.

Det takkede vi for, og mente, at det var en rimelig løsning, at vi dermed blot skulle fortsætte med at betale den husleje vi allerede har; vi var godt tilfredse.

Men så enkelt var det (selvfølgelig!) ikke!

Ud fra dette løfte, gik det op for Taurus, nemlig, at de nu skulle tilbagebetale den aconto husleje, der er opkrævet, imedens sagen har løbet!

Den vinkel havde udlejer ikke set komme, og vi havde da egentlig heller ikke tænkt over det. Pludselig havde vi penge til gode.

Taurus henvendte sig derfor og foreslog, at HVIS vi godkendte 2018-stigningen, kunne det beløb, vi så kom til at skylde udlejer, ret præcis matche det beløb, den enkelte lejer havde til gode vedrørende de gamle a conto indbetalinger.

Så sagt med andre ord: Hvis vi sagde ja til 2018-stigningen, kunne udlejer undgå at skulle tilbagebetale alle aconto-betalinger – og vi kunne spare de varslede stigninger fra 2016 og 2017!

Herefter svarer den ny husleje til den husleje, vi har betalt længe, idet aconto-betalingen er ophørt, og beløbet (med en meget lille efterbetaling) overgået til en tilsvarende permanent huslejestigning.

Vi mente det var et godt forslag. Fordi vi ikke får ekstra udgifter i forhold til den husleje, vi kender, og samtidig gerne ville kvittere imødekommende for eftergivelsen af den første huslejestigning med denne ”salomoniske” løsning. Hermed er vi færdige med alle mellemværender, og yderligere stillet i udsigt, at der ikke vil være nogen regulering af huslejen i nærmere fremtid.

Man siger, at tyskerne tabte krigen, men vandt freden. Jeg håber, vi kan få det lige sådan.
//Hans Ole